Vi havde ikke langt til San Francisco via motorvejen fra Modesto, CA. Trods den 5 sporet vej og forholdsvis stille trafik, blev vi alligevel bragt vækket, idet en bilist mente, han skulle på tværs af alle vejene ind foran alle. Sædvanen tro, blev der dyttet, hvorefter han gav fingeren. Velkommen til San Francisco. 
 
Vi fik dog fundet vort hotel - det absolut værste på hele turen. Det var under ombygning, hvilke absolut var nødvendigt, men burde have været lukket imens. Dette hotel reklameret med "light" breakfast. Det var det også! Det foregik i værelse 101 og 102 og bestod af: rist selv toast, smør og syltetøj, en kaffemaskine, bananer, juice automat og kakao/the breve dog uden vand til at komme det i. Øv - personalet var også surt og uhøfligt, men vi skulle kun have 2 overnatninger, så det gik.
 
Vi skulle først afleverer bilen næste formiddag - med tom tank, så vi kørte en tur til Golden Bridge og fik nogle dejlige billeder. Vi valge ikke at kører over broen, da der var vildt meget trafik, så i stedet parkerede vi vest for broen og gik langs kanten, til vi kunne komme ned af trapper til stranden. Stillehavet kom ind med nogle flotte bølger, så vi forsatte ud af stranden og regnede med, at vi kunne komme op i modsatte ende ved bilen. Der gik dog ikke så lang tid før vi lagde mærke til, at strandgæsterne ikke havde tøj på, og straks efter at der kun var mænd! Vi har havnet på en nudist bøssestrand. Godt vi havde solbriller på og fuld firspring på gummiskoene. 
Da vi nåede den anden ende, kunne vi ikke komme op - hvis vi prøvede at kravle, ville politiet være der og modtage os, så vi måtte samme vej tilbage. De har nok grinet af os turister!
 
Efter endnu en kø-tur fik vi afleveret bilen om aften, og fik en dejlig middag på endnu en Diner.
 
Lørdag havde vi bestilt en early bird access til Alcatraz. Hvilken historie den ø har. Fra militær anlæg, til fængsel, til besættelse af indianer i 19 måneder, til fredet nationalpark. Vi fik en guidetur om fangernes flugtforsøg. Meget spændende fortalt.
 
I selve celleafsnittet, blev vi udstyret med høretelefoner, og blev guidet gennem hele fængslet, mens gamle vagter og indsatte fortalte deres historier. Én fortalte bl.a at han aldrig havde været i fængsel inspektørens kontor, før han kom til øen som turist. Der blev også fortalt, at de kunne hører stemmer og latter fra San Francisco, og se fyrværkeri nytårsaften fra små kigge huller. Så tæt var friheden og alligevel langt væk. 
 
Så var det tid for sightseeing tur. Turen havde vi bestilt på hotellet og betalt depositum, hvorefter vi så finder ud af, at de havde snydt os for 25 dollars, da vi skulle betale restbeløbet og få udleveret de orginale billetter. Disse penge fik vi dog igen fra hotellet efter megen diskussion frem og tilbage. Men valuta fik vi for pengene. En tur som skulle vare i to timer kom til at vare i fire timer pga trafik og demostrationer. Også var bare SÅ koldt og blæsende. Specielt da vi kørte over Golden Gate Bridge. Den stakkels guide var nødt til at fortælle og holde humøret oppe i alle fire stive timer. Godt han var indfødt i byen. Turen fik en lidt kedelig oplevelse, idet en familie på fem absolut ikke have tænke sig, at dele sæde med Karina og Cecilie, men istedet sad og svindende dem til, mens deres børn hørte på. Da Karina og Cecilie ville gå ovenpå, skubbede faren til dem, og var tæt på at slå dem. Lasse kom direkte efter, og fik sagt noget til manden, som derefter slog ud efter Lasse. Vi fik dem dog ned bag i bussen og guiden fik hold den temmelig ophistet mand tilbage på plads. En rigtig grim og ubehandlig oplevelse. Alle ombord på bussen blev siddende hele turen igennem, så der var ikke plads til nye passager, så på mange stoppesteder stod der folk der gerne ville videre, og som havde ventet op til 1 time, trods busserne skulle komme hver 20. min. Der var bare vild kaos den dag. 
 
Vi skulle have taget kabel bussen hjem til hotellet, men da vi så køen, valge vi at gå, ellers havde vi ikke nået hjem den dag. Vi fik en dejlig middag på en italiensk restaurant på vejen, og så var den dag slut.
 
Så blev det søndag og sidste dag i USA. Karina havde lige et par småting, hun havde ledt efter hele turen, så nu var der en sidste change hos Nike. Butikken åbnede først kl 11, så vores vogn til lufthavenen fik vi udskudt til kl 12. Jeanet nåede lige en tur i Timberland butikke,  inden vi stillede os op i Nike køen.  Lidt over 11 åbende dørene og alle spænde ind. Basket afdelingen viste sig at være allerøvest oppe. Her fandt Karina endelig - efter 3 uger i USA og adskellige Nike butikker senere, sine basket sko. Enda både til hende og Anton - OG en bold i hendes størrelse. 11.40 gik turen i fuld firspring mod hotellet. Det er vist det, man kalder powershopping i 12. time.
 
Nu var det så spændende om vores kufferter vejede for meget. Det spørgsmål lader vi stå åbent, men der var et par stykker, så midt i lufthaven måtte der pakkes om. Men det lykkedes og vi fik tjekket ind og vores 15 timer lange rejse kunne begynde.
 
Vi håber, I have nydt at læse vores blog og følge vores tur. Mange steder har vi haft svært ved at kommer på internettet, så mange blogge er kommet med forsinkelse. Selv i lufthavnen kunne vi ikke komme på før 20 min før afgang.
 
Vi har alle nydt vores ferie herover. Nydt at besøge Sydney og familie, samt Hollie og familie. Nydt at se de steder man SKAL se, når man er i de enkelte byer. Selvfølgelig kunne vi have set og købt meget mere, men hverken fødderne eller pengepungen kunne klare mere. Vi har også husket at slappe af, og holde ferie. Denne hjemmeside er købt for 1 år, så der er masse af tiden til at gense billeder og genlæse om vores tur.
 
Tak for at I have tid og lyst til at følge os.
 
Mange kærlige hilsner fra
 
Cecilie, Karina, Lasse, Ole og Jeanet

Efter en lille times kørsel fra det vidunderlige skisportsted, kørte vi ind i Yosemites bjerge på østsiden. Ikke længe efter så vi den mest skønne natur som i modsætning til Grand Canyon røde klipper og øde grøfter, var der grønt og frodigt med masser af floder og søer, som man kunne bade i. Lasse og Jeanet nøjes dog med at soppe mens de sad på en tør træstamme, der var faldet ud over vandet. De næste 8 timer tilbragte vi i bilen - op og ned af bjergsider mod Yosemite vest side, som National Parken ligger i. Det er ærgerligt, at vi ikke kan lægge videoer ind på denne side! Det var vildere end at kører i Alperne. Der var ikke mange tankstationen i det store 3.000m2 store national park, så da vi endelige vendte bilen mod Modesto, nåede vi lige tankstation på de sidste dampe!!!
 
Vi nåede endelig Modesto hen på aften, hvor vi heldigvis kunne nå at bestille lidt aftensmad. De bedste bøffer Ole og Jeanet havde smagt på hele turen og to dejlige Sam Adams øl til at skylle bjergstøvet ned med.
 
Inden vi kørte fra hotellet, smuttede vi en tur i deres spa. Desværre var solen ikke nået frem, så det var hurtigt overstået, trods de allerede 25 grader.
 

... Så slemt var det dog ikke!

Husk endelig at se vores billeder. For at se de nyeste, klik på >> under Fotos, og start med billederne bagfra!

Søndag landede vi i Las Vegas, hvor vi (i lufthavnen) mødte Jason Derulo. Han er en kendt amerikansk sanger, som er ret god. Vi hentede vores udlejningsbil, og kørte til Luxor Resort & Casino på The Strip. Hotellet er formet som en kæmpe pyramide med en Sfinks foran hovedindgangen. Vi gik en hurtig tur til "New York New York" hotellet, fik lidt frokost og gik i poolen. Vi gik tidligt i seng, da vi endnu engang skulle op før kl. 4 om mandagen.

Mandag kl. 3:30 stod vi op, og begyndte den fire timers lange køretur mød Grand Canyon. Ole og Jeanet var vågne til at se solopgangen, men Lasse, Karina og Cecilie sov videre. Vi spiste morgenmad på en rigtig diner ved Route 66. Det var helt specielt at køre på denne historiske vej, med spændende forretninger og unikke restauranter. Rigtig amerikansk! 

Vi fik set rigtig meget af Grand Canyon på turen. Det var super smukt, gigantisk og næsten ikke til at beskrive. Vejret var selvfølgelig også rigtig godt, så vi kunne følge stierne tæt på kanten, og nyde endnu mere af udsigten.

På tilbageturen stoppede vi ved en lille restaurant, hvor vi alle bestilte "medium" pizzaer. De var over 30 cm i diameter, og selv om vi selvfølgelig forsøgte at spise op, lykkedes det ikke. Vi måtte efterlade en hel pizza.

Tirsdag, spiste vi morgenmad på hotellet, og tog på outlet shopping. Bagefter spiste vi frokost og gik en tur i poolen. Vejret var forøvrigt 43 grader, som vi havde det rimelig varmt. Efter aftensmad gik vi hele vejen fra den ene ende af Las Vegas Boulevard ("The Strip") til den anden, hvor vi så alle hotellerne, lys og shows. Det er en helt speciel oplevelse, som vi er glade for at have fået. 

Jeanet og Ole nåede at spille og tabe på et par tyveknægte, inden vi kørte mod Mammoth Lakes nær Yosemite i Californien. På vejen fik Lasse, Karina og Cecilie lov til at køre en tur på de amerikanske landeveje med automatgear - det var sjovt! Las Vegas var helt sikkert besøget værd.

På Mammoth Mountain Inn i Mammoth Lakes brugte vi natten på et rigtig hyggeligt hotel, som om vinteren er placeret lige ved siden af ski liftene, og det er vist et meget populært og godt skisportsted. Jeanet og Lasse blev lidt triste over, at vi ikke var der om vinteren. 

Vi fløj fra D.C til Knoxville i Tennessee. Cecilies veninde Hollie hentede os i lufthavnen, hvor vi havde lejet en bil. Med sig havde Hollie sin lille hvalp, som vi alle var vilde med.  Vi kørte til Gatlinburg i Great Smoky Mountains, hvor vi tjekkede ind på hotellet, og gik en tur på hovedgaden i byen. Gatlinburg er en turist by, og en tro kopi af alverdens eventyr, så der var massere at kigge på. Vi var blevet inviteret på picnic i bjergene af Hollies fars familie, men Hollie kunne ikke få fat på dem. Senere fik vi af vide, at de havde siddet fast i deres gummibåd på vej ned af floden, da der ikke var noget vand, og de måtte gå ned i stedet. Så i stedet spiste vi på et restaurant, hvor vi fik så meget mad, at det var ved at slå os om kuld. Jeanet og Ole skulle vise ID for at få alkohol, for første gang på turen, og det gjorde dem helt paf. Man skal være 21 for at få serveret, og købe alkohol i USA. Senere på aftenen blev Ole næsten anklaget for at have falsk kørekort, da hans er et af de gamle. Heldigvis havde han sit pas med.

Om torsdagen stod vi tidligt op, og kørte om på den anden side af Smoky Mountains, til grænsen mellem Tennessee og North Carolina. Her river raftede vi 8 km ned, af Upper Pigeon River, og det var noget af en oplevelse. I ført vores våde gummisko(som dagen efter måtte i tørretromleren, for at blive tørret) og badetøj tog vi til Hollies hus i Lenoir City halvanden times kørsel derfra. På vejen stoppede vi ved ”Wendys” og fik en bid mad. Hos Hollie badede vi i hendes pool og hyggede, før vi tog på Cracker Barrel (en rigtig country restaurant) med Hollie, hendes mand Storm, Hollies mor, Marcia og Marcias forlovede, Tony. En restaurant helt alkoholfri. Tony er hvad man vil definere som rigtig en rigtig Sydstatsmand. Han har en så tyk accent, at man skal spidse øre, for at forstå hvad han siger. Han er god, som dagen er lang. Det var dog sjovt, at opleve dette.

Dagen efter faldt temperaturen til 24 grader, og de næste to dage regnede det næsten uafbrudt. Det er de ikke vant til i Tennessee, og det kom bag på alle. Vores aktivitet blev begrænset til afslapning med Hillbilly minigolf, boglæsning og outlet shopping. Vi spillede lasertag (spil, hvor man skyder hinanden med lasere) og kørte go cart med Hollie og Storm. Lørdag aften spiste vi kæmpe bøffer på en lokal, men berømt restaurant ”Ye Olde Steakhouse” i Knoxville. Det var rigtig hyggeligt. Marcia havde medbragt gaver og lokal vin, som var alt for sød til Ole og Jeanet.

Søndag kl. 4 om morgenen rejste vi mod Las Vegas med en mellemlanding i Chicago. 

D. 12 Juli: Efter sidste blogindlæg endte, gik vi på udflugt i New York i aftentimerne. Vi købte Souvenirers, gik ned af 5th Ave og nåede lige ind i NBA Store, inden den lukkede. Så Karina fik handlet et par basketballtrøjer. Vi besøgte den  ”Apple Store”, som har åbent 24 timer i døgnet. Herefter gik vi igennem Central Park for at komme til østsiden af Manhattan. Vi så en vaskebjørn, som ikke var bange for os, men vi kom ikke for tæt på. På vej tilbage til hotellet, købte Jeanet og Ole en ny kuffert, da den anden var alt for lille til de nyindkøbte ting. Vi så også den amerikanske skuespiller, James Franco. Lasse og Cecilie var ret spændte, men alle var trætte, så vi vendte hurtigt snuden hjemad. Vi nåede lige, at få lidt sen aftensmad ved midnatstid, inden vi smuttede i seng.

13. Juli: På togturen fra NYC, mødte vi endnu en omgang uhøflige amerikanere. Det er lige noget, man skal vende sig til, og især Karina måtte lige trække vejret et par gange, før hun blev alt for sur.  Vi tjekkede ind på Holiday Inn Georgetown, og tog på gåtur igennem den smukke, helt unikke og fredfyldte bydel. Vi spiste på en lokal italiensk restaurant. Det var rigtig hyggeligt.

14. Juli Washington: Vi stod tidligt op, og spiste morgenmad. Vi tog shuttlebussen til indre DC (en gratis og rigtig god service fra hotellets side, da der var for langt at gå). Vi så ”The White House”, hvor den amerikanske præsident bor. Man bliver nemt skuffet, når man ser det, da det ikke er særlig imporende. Ud fra de dele, man har mulgihed for at se af huset, ligner det et ganske almindeligt stort hus. Det var desværre heller ikke muligt, at komme ind i Det Hvide Hus, da man skulle ansøge via den danske ambassade, og de tillod ikke private personer, at få adgang via huset. Kun grupper af skoleklasser og forretningsrejsende - hvilket sikkert også var kompliceret, at få lov til. Vi vandrede herefter mod Washington Monument,  og så World War II Monument, Lincoln Memorial, Korean War Memorial. Alle steder fyldt med så meget historie. Især Lincoln Memorial, da det var der bor Martin Luther King, jr. holdte hans berømte "I Have A Dream" tale. Vi gik over en lang bro og nåede til staten Virginia, hvor vi besøge den kæmpe Arlington kirkegård. Det var vildt imponerede og lidt skræmmende med alle de gravpladser. Hele dagen var det så ufatteligt varmt, at det, at komme indenfor et par gange, var befriende. Se billederne! Vi tog tilbage til hotellet med shuttlebussen i rette tid inden det begyndte at regne, lyne og tordne. Vi var blevet advaret om, at dette kunne ske. Simpelthen fordi varmen fra syden mødte de kolde vinde fra Canada. Mon ikke at det bragede noget så højt, så selv vores lys på  værelserne flimrede. Resten af aftenen brugte vi på hotellet.

15. Juli: Vi fik morgenmad på hotellet og tog igen med shuttlebussen til indre DC. Vi gik mod Smithsonians museer (der er vist nok ni kæmpe store i alt). Vi valgte at gå ind på American History. Det var et gigantisk stort museum og efter et par timer, havde vi fået nok af den amerikanske selvoptagethed. Lasse opdagede dette flere gange, og viste os et sted, hvor der stod: ”Vi fik hurtigt ryddet Taliban af vejen, og dræbte Osama Bin Laden”... Vi smuttede lige forbi Capitol Hill, som er der hvor alle senatorerne holder til. Det var til gengæld en flot bygning i forhold til det hvide hus. Det var også en meget varmt dag den dag, så tog vi videre til ”Air & Space Museum”. Der var både afdelinger om hvilke fly, de brugte i diverse krige, og deres månerejser. Mens vi var på museet, begyndte det at regne ligesom dagen før, men der var en McDonalds på musset. Der sad vi og spiste lidt, mens stormer stilnede af.

Alt i alt var Washington DC besøget værd, vi fik oplevet en masse amerikansk historie, og set de ting, man ser på film ;-) Det indre af byen er bygget op af monumenter og mindepladser, men det gør Washington DC til noget særligt.

Torsdag d. 10: Vores togtur fra Boston til New York på to timer var en forkert beregning fra vores side. Turen skulle nemlig have taget fire timer, men toget var allerede forsinket før det overhovedet ankom til Boston – men, men, men da vi så endelig var lige på den anden side af Manhattan, var der sket noget med toget, så vi yderligere måtte vente en time på at komme videre. Togturen tog derfor ca. 5 ½ time. Vi var godt trætte i hovedet, da vi endelig ankom. Heldigvis ligger hotellet næsten lige overfor Penn Station, så vi var hurtigt på hotelværelset, hvor vi slappede af for en stund, inden vi begav os til den overfyldte plads ”Times Square” med de utrolig mange flotte lysskærme og kæmpe plakater (se fotoalbummet). Vi fandt en lille italiensk restaurant, hvor vi fik god mad, men knap så god betjening. New Yorks befolkning er kendt for ikke at have den bedste attitude i forretninger, og det fik vi en smagsprøve på her. Til gengæld har vi også oplevet suverænt service.

Herefter bevægede vi os til hotellet, og sov ikke længe efter.

Fredag d. 11: stod vi tidligt op, spise på Tick Tock Diner, som er en af restauranterne på hotellet (den er indrettet som en ægte Diner, som man kan se i forskellige film f.eks. Grease), Vi tog den kendte ”subway” (undergrundsbanen) til World Trade Center, hvor vi havde bestilt biletter til at besøge 9/11 memorial museum. Det var helt igennem fantastisk, og super godt lavet. Vi fældede en tåre et par gange. Det var underligt, at stå der hvor så mange var døde af en terrorhandling for så få år tilbage, og man kunne mærke den sorgmodige stemning i gangene og på pladsen med de to mindevandfald. At der nu bliver bygget nye højhuse viser, at livet går videre. Efter vi havde udforsket museet og ground zero, spiste vi en hurtig frokost og bevægede os videre til sydspidsen af Manhattan, hvor vi kunne se se frihedsgudinden på afstand. Vi fulgte Broadway helt fra syd mod SoHo, hvor Karina, Lasse og Cecilie blev væk fra Ole og Jeanet. New York er ikke nem, at finde hinanden i, så vi bestemt os for, at vi måtte mødes på hotellet på et eller andet tidspunkt. De unge tog med subway, de gamle gik hele vejen (ca. 7 km). 

Vi spiste middag på Tick Tock (hvilket har vist sig, at være vores stamsted), og tog derefter over til gigant arenaen Madison Square Garden, som kan huse hele 20.000 mennesker! Her så vi en basketball kamp med de professionelle kvindehold; New York Liberty og Los Angeles Sparks. Det var en super fed og spændende oplevelse. LA Sparks vandt, der var god underholdning under pauserne, og vi havde super gode pladser. Efter kampen ventede Karina på Los Angeles Sparks ved deres bus, og så en af deres stjernespillere. Desværre gik hun lige forbi, så Karina nåede ikke at få et billede.

Lørdag d. 12: Vi fik morgenmad på vores stamdiner og tog en taxabådtur forbi Frihedsgudinden. Her mødte Cecilie en golfer og hans kone fra Harekær Golf Klub, hvilket var meget morsomt, når man er så langt væk hjemmefra. Efter bådturen, hvor vi fik set Frihedsgudinden (som ikke syntes, at være særlig stor i virkeligheden, tog Lasse og Ole på museum for rummet og havet. Det havde været en spændende, men ikke pengene værd (hvilket var 42 dollars pr. person). Efter en middag ved vandet, tog vi hjem og brugte eftermiddagen på hotellet. Nu er klokken næsten 19, og vi skal nu se det "sidste" af New York inden turen går videre til hovedstationen Washington D.C. i morgen.

Puuuuuha, her er varmt!

Tirsdag gik vi hele vejen fra vores hotel i Back Bay, over Massachusetts Avenue Brigde til Cambridge, hvor både MIT og Harvard University ligger. Det var så varmt, at vi blev nød til at tage en pause i skyggen forholdvis ofte. Det var spændende at se de gamle og enorme store undervisningsbygning og deres kollegieværelser, selv om vi ikke havde adgang til meget. Vi bevægede os herefter tilbage mod Boston centrum. På vejen måtte vi stoppe ved en tankstation, købe vand, Gatorade (ligesom Powerade), cola og chips til at få lidt energi tilbage. Vi så det kæmpe stadium, som basketball holdet Boston Celtics spiller i. Vi så også North Church, hvor Paul Revere sendte beskeden til byens borgere om, at englænderne var på vej mod byen, så de kunne gøre sig klar til kamp.

    Vi spiste aftensmad på en pub, hvor alle fulgte med i semifinalen mellem Brasillien  og Tyskland. Og Tyskland kæmpe sejr blev både fejret og begrædt. På vej tilbage mod hotellet, mødte vi en mand, som fodrede ænder og egern i parken. Karina og Lasse fodrede og rørte begge i "tamme" egern. Det var en rimelig vild oplevelse. Aftenen, brugte vi i poolen og spabadet.

I dag, onsdag, er vores sidste dag i Boston, før turen går videre mod New York med tog i morgen. Vi skal på sightseeing med Duck Tours og spise middag med Sydney og hendes mor i aften. 

Tiden går stærkt herovre, det er allerede et par dage siden vi har skrevet 

Søndag var pigerne tidligt oppe, så da vi alle havde badet, tog vi en taxa til havnen hvor vi allerede kl 9 skulle på hval safari. Men inden da, skulle vi have  morgenmad og da ingen steder havde åbnet endte vi i Dunkin' Donuts. Det gik så stækt at vi - Ole og Jeanet, faktisk ikke anede hvad de kom ud med af mad! Det lykkedes dog og Lasse fik i den grad mad - 6 donuts, den ene mere sød end den anden!. Så fik vi ellers 1,5 timer på vandet i stiv modvind, så var der hvaler. De ville ikke rigtigt vise sig, men én kom dejligt tæt på.

Efter 4 timers sejlads, kom vi endelig i havn og vi begav os hjemad, en lille times vandring i 30 graders varme. Så skulle vi til middag hos familien Sherman som bor 3 kvarters togtur udenfor Boston. På den tur fik vi en ekstra oplevelse, da en mand var trængende og stilte sig i det ene hjørne af kupeen. En passager råbte at det måtte han ikke hvorefter manden vendte sig om til det andet hjørne hvor der sad en pige. Endnu engang blev der råbt til ham, hvorefter han gik ud i mellemgangen, hvor der straks kom en konduktør - stakkels mand. Hos familien Sherman fik vi hilst på deres papegøje Gismo og hunden Gabby. En skøn aften med dejlig mad og drikke, samt besøg af kolibri og ildfluer. En dejlig men lang dag.

Mandag sov vi længe. Dvs Karina og Cecilie var stadig ikke kommet sig over jetlaget, så de gik ud og handlede morgenmad som vi indtog på hotelværelset. Tænk, morgenmad på værelset på et Hilton ! Dernæst gik vi shop amok på Newbury Street. Godt den til sidst sluttede ! Efter en let frokost, hvor Ole kom til at stå på den forkerte side af indhegningen for at tage et sluk øl, så ejeren af cafeen straks irettesat Ole at han gjorde noget ulovligt, gik turen til Fan Pier Four, hvor vi skulle mødes med familien Sherman for en sejltur med "Tupelo" i Boston Havn. Dette blev dog udskudt nogle timer, da det med ét blev lyn, torden og tornado advarsel. Vi nåede dog at indtage dejlige rejer, hvidvin og andre lækkerier. Da vejret endelig tillod sejlturen, var Cecilie blevet søsyg og måtte tage hjem, mens vi andre fik en skøn sejltur hvor vi blandt andet så "Constitution", som de kæmpede med mod briterne i 1794. Endnu en dejlig og varm dag var slut.

Jaaaaa, juhuuuu og jetlag!

Efter lang tids venten, er vi endelig ankommet til USA. Nærmere bestemt Boston, hvor vi skal være til på torsdag d. 10 Juli. Flyturen gik godt - vores fly fra Danmark var lidt forsinket, men da der skulle så mange med flyet videre fra Frankfurt, at de ikke var færdig med at boarde, da vi ankom (efter den længeste gåtur fra den ene ende af Frankurt lufthavn til den anden!). Flymaden var udemærket, og det var servicen også. Lufthansa tilbyder også skærme til alle, så man kan se de nyeste film, nyde gode albums og endda motionere, mens man sidder! Da vi efter en otte timers flyvetur landede i USA, stod den på "Primary inspection", og vi havde forberedt os, at svare på spørgsmål - men de kom ikke. Cecilie fik kun to, fordi hun har været her for så kort tid siden. 

    Vores kufferter lå allerede på baggagebåndet, fordi vi havde stået i kø til, at blive lukket ind i landet (hele dagen i går gik ud på at stå i kø og flyve), smuttede vi nemt ud i en kø igen... Og fik en taxa til Hilton Back Bay Boston. Hotellet er lækkert, og der gik ikke lang tid før vi smuttede i seng. 

    I dag er det søndag d. 6 juli. Karina og Cecilie er ramt af jetlag - kl. er lidt over 5, og vi burde egentlig sove. Vi har en tidlig morgen, hvor vi skal på hvalsafari kl. 9. Det siges, at Boston er et af de bedste steder,at se hvaler, og vi har endda "hvalgaranti" med mulighed for, at se delfiner også. I aften skal vi til middag hos familien Sherman, der bor udenfor Boston i South Easton, MA.

Vi skrives snart!

Pedersen, Kaas Larsen og Skovserne. 

Vi er super spændte på vores tur, og vi har derfor oprettet denne blog, så alle kan følge med. Vi har også en gæstebog og en kalender :-) Skriv endelig en kommentar eller lignende!